Do they know it’s christmas time?

kunne man spørge. Vi ved jo godt, at det er det, men det er noget af en  udfordring at finde julestemningen i 30 graders varme. Vi gør dog hvad vi kan og har pyntet lidt op, vi har kalenderlys og adventsdekoration.

Karl åbner u-landskalender og pakkekalender hver morgen og ved udmærket at julemanden kommer juleaften, hvilket kan glæder sig meget til. Glæden er ikke mindre af at julemanden kommer i sin “kage” trukket af rensdyr. Karl er sikker på at juleaften både indebærer gaver og noget til den søde tand. Og det har han jo sådan set ret i.

Han har dog allerede mødt julemanden. Han kom forbi Det Danske Konsulat, hvor vi var til juletræsfest i weekenden. Der blev spist æbleskiver og drukket gløgg og solsejlene gjorde at det ikke var alt for varmt at danse om juletræet. Og så var det at julemanden pludselig kom forbi med meget fine pakker til alle børnene. Og godtepose med dansk slik, der straks blev inddraget af moren. Havde helt glemt hvor godt guldkarameller og vampyrer smager.

Weekenden bød også på julefrokost med en lille flok danskere. Der var sild og frikadeller på bordet. Og flæskesteg grillet i Weber’en. Der blev skålet i snaps, men følelsen af julefrokost meldte sig aldrig helt. Det var dog en rigtig god dag og aften.  Ti forskellige mennesker, der som udgangspunkt ikke har andet tilfælles end at de er danskere, der prøver lykken i Mellemøsten, og netop derfor har noget at sige hinanden.

Men julestemningen? Der er heldigvis stadig et par uger til at finde den.  Og hvad er det egentlig julen går ud på? Altså ud over anden og juletræet som vi nok skal få i år (omend i plastik. Det sidste altså.) Jo, julen handler jo blandt andet om at være sammen med sine kære, så det er så dejligt at mine forældre kommer i morgen og bliver julen over. Og det er så heller ikke at kimse af at de medbringer kirsebærsovs og andeboullion.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Fødselsdag

Hip Hurra, Det’ min fødselsdag

Det er idag den dag, jeg kom frem og sagde:

“Jeg kommer langvejs fra

Sig nu pænt go’ dag til mig.”

(Tekst: Tommy Seebach)

Det er i dag fire måneder siden vi rejste her til Dubai, så nu er det vist på tide at få pustet (postet) liv i denne blog om livet i sandkassen, få den budt velkommen til verden og høre dens første skrål. Jeg havde faktisk bestemt at det første indlæg skulle postes igår, på min fødselsdag, sådan lidt symbolsk. Men humøret var ikke lige til det. Og eftersom jeg allerede har begået en af de store blogbrølere, nemlig at have haft den oprettet uden at skrive på den i al for lang tid, kunne den godt vente én dag mere.

Hvorfor har det så taget så lang tid at komme få den i live?  Tekniske  startvanskeligheder? Ja, lidt. Men allermest indholdsmæssige. Hvad skal denne blog? Hvem henvender jeg mig til? Hvordan skal stilen være? Hvordan præsenterer jeg mig selv? osv osv. Det er endnu en gang som om jeg ville have den færdige og perfekte løsning, før jeg turde gå igang. Samtidig med at jeg godt vidste, at det først bliver en blog, min blog, ved at jeg skriver her. Og samtidig med at det i første omgang jo kun er mig selv der læser. Men nu prøver jeg. Så må justeringerne, billederne og alt det andet komme med tiden.

“Aber Dubai” og jeg har altså næsten samme fødselsdag. Bare med 35 års og ca. 5000 km mellemrum. I går var dagen, hvor jeg officelt trådte ind i den næste afkrydsningskategori for alder (35-44). Hvilket faktisk var og er lidt mærkeligt og påvirkede humøret. Jeg følte alderen tynge på en eller anden måde. Jeg har altid været den yngste, man får jo ikke tilnavnet”Kleine” for ingenting. Men hernede er alle så unge og med så forkromede planer, men min egen plan, hvis jeg har nogen, er rusten og lettere bøjet. Så jeg tog i IKEA med min egen rustne plan og Karl i et forsøg på at dulme hjemvéen i den gul-blå, kødbolleserverende, julepyntede og brunkageduftlysduftende møbelgigant. Og i aftes bestilte Anders og jeg indisk take-away  og tændte første lys i adventkransen. Alt i alt var det jo en rigtig dejlig dag.

Tillykke med fødseldagen til Aber Dubai og til mig.

Kh Line

Udgivet i Blogging, Hverdagen, Sandkassen | Skriv en kommentar